SinglePlanet Brugerbetingelser

På SinglePlanet har vi et regelsæt som alle brugere forpligter sig til at overholde. Det er sådan vi sikrer at alle er på lige vilkår.

SinglePlanet er en gratis dansk datingsite, som er igangsat af:
SinglePlanet
Anna Anchers Vej 71,
7500, Holstebro,
Danmark.

Samtykke

Enhver person der opretter en profil på SinglePlanet.dk er herved indforstået at være bekendt og indforstået med betingelserne, og vil i det følgende blive betegnet som "bruger".

Ved oprettelse på SinglePlanet erklærer du at være mindst 18 år gammel, og du er dermed også forpligtet til at indsende sandfærdige oplysninger i overensstemmelse med dansk lovgivning, når du registrerer dig i vores database giver du lov til at SinglePlanets personale må se dine personlige oplysninger. Fravigelse af dette kan medføre suspension fra vores hjemmeside uden advarsel. Det er ikke tilladt at oprette profiler på vegne af en anden person, samt heller ikke tilladt at have mere end én profil.

Ændring af betingelserne

SinglePlanet forbeholder sig retten til at ændre, tilføje eller slette dele fra både brugerbetingelserne og privatlivspolitikken på ethvert tidspunkt. Sådanne ændringer, tilføjelser eller sletninger træder i kraft straks efter meddelelse herom, som vil blive distribueret/oplyst gennem vores sociale medier. Dette er grundet vores forretnings- eller juridiske uddybninger/behov kan ændre sig over tid og det derfor er stærkt relevant, at kunne opdatere vores retningslinjer herefter.

Vores service

SinglePlanet tilbyder rent ud sagt kærlighed. Vi har skabt en gratis platform for dem som søger kærlighed, og det er omkostningsfrit. Der er altså ikke nogle uforudsete udgifter for forbrugerne, det hele er GRATIS.

Reklame

SinglePlanet kender til irriterende reklamer og vil efter bedste evne kun vise reklamer som har en relevant betydning for vores målgruppe. Vi nægter at inddrage reklamer på SinglePlanet.dk, som nedsætter funktionaliteten af hjemmesiden. Ved at acceptere vores brugerbetingelser, accepterer du vores brug af reklamer på hjemmesiden.

Betingelser for profiler

1. Du SKAL være 18 år eller ældre for at oprette en profil på SinglePlanet
2. Ved at give os din e-mailadresse giver du os mulighed for at sende en evt. ny adgangskode hvis nu du skulle komme til at glemme den. Ved at du også giver os din e-mailadresse giver du os samtidigt tilladelse til at sende dig nyhedsbreve el.lign. til dig.
3. Det er strengt ulovligt at udgive sig for at være en anden, og det kan medføre permanent udelukkelse af SinglePlanet.
4. SinglePlanet tillader ikke seksuelt indhold i profiltekster.
5. Det er tilladt at bruge sit eget navn som profilnavn. Det er dog på eget ansvar.
6. Ved oprettelse på SinglePlanet giver du os tilladelse til at vise din profil på hele SinglePlanet. Alle med en bruger på SinglePlanet har altså tilladelse til at se dine billeder samt tilkendegivne informationer.
7. Vi forbeholder os retten til at kunne slette eller ændre profiler der på modstrider vores betingelser.
8. Du skal have bopæl i Danmark, for at være en del af SinglePlanet.

Betingelser for beskeder

1. Det er ikke tilladt hverken at chikanere eller udvise truende adfærd i beskeder. Afhængig af karakter, kan dette medføre en advarsel og/eller permanent udelukkelse.
2. Det er ikke tilladt at sende links på baggrund af at skabe reklame/promotion for en virksomhed.
3. Det er ikke tilladt at ‘spamme’ i beskedsystemet.
4. SinglePlanet forbeholder sig retten til at slette og/eller ændre i indlæg og profiler i tilfælde af, at ovenstående betingelser ikke overholdes.

Betingelser for upload af billeder

Profilbilleder:
1. Profilbilleder er af dig selv. Det vil altså sige at det er dig som er på billedet, og ikke andre eller flere personer.
2. Profilbilledet må ikke indeholde links.
3. Et billede må ikke fremstå truende.
4. Profilbilledet må ikke indeholde nøgenhed.
5. Alle billeder som ikke opfylder vores betingelser bliver slettet uden varsel.

Billeder i offentlig fotoalbum:
1. Billeder af familiemedlemmer, ferier osv. er tilladt.
2. Billeder må ikke indeholde links.
3. Billeder med seksuelt indhold må kun uploades i privat fotoalbum.
4. Alle billeder som ikke opfylder vores betingelser bliver slettet uden varsel.

Billeder i privat fotoalbum:
1. Billeder af familiemedlemmer, ferier etc. er tilladt.
2. Billeder med seksuelt indhold må kun være af dig, og ikke af andre.
3. Billeder må ikke indeholde links.
4. Billeder må ikke fremstå truende.
5. Alle billeder som ikke opfylder vores betingelser bliver slettet uden varsel.

Billeder vedhæftet i beskeder:
1. Billeder må ikke være truende eller anstødelige på nogen måde.

Sikkerhed

Sikkerhed er en af vores store fokuspunkter. Det er utrolig vigtigt for os at du føler dig sikker på vores hjemmeside. Det er derfor vigtigt at du holder os opdateret, hvis der nu skulle opstå noget mærkeligt på vores hjemmeside.

Opdateringer

Vi vil altid holde SinglePlanet opdateret så hjemmesiden kan bruges uden problemer. Derfor må i bære over med at vi løbende opdaterer sitet.

Andet indhold

SinglePlanet kan ikke holdes til ansvar for indholdet af diverse hyperlinks som fører til andre hjemmesider. Hvis det skulle ske at man finder et link som enten er en ‘dead end’ eller ikke viser konstruktiv eller videnskabelig information, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at fjerne dette fra vores hjemmeside.

Sletning / Opsigelse

Man har mulighed igennem GDPR at få fjernet sine personlige informationer. Dette er muligt gennem vores kontoindstillinger, hvor man kan slette sin egen konto og hermed også alle sine personlige oplysninger. Efter ønske om manuel sletning af personlige informationer, kan dette ske ved henvendelse på e-mail. Personlige informationer slettes herefter hurtigst muligt.

Privatlivspolitik

Os bag SinglePlanet ved at privatlivet er vigtigt for alle. For mere information omkring hvordan vi behandler vores data, læs da venligst vores privatlivspolitik, der er indarbejdet som en reference i denne aftale. Vores privatlivspolitik beskriver nøje hvordan vi behandler og beskytter dine data, når du bruger vores side. Ved at bruge vores side, accepterer du at vi bruger dine informationer i henhold til vores privatlivspolitik. Hvis du ikke længere kan acceptere vores brugerbetingelser eller privatlivspolitik findes ingen mellemvej. Eneste mulighed er derfor at slette din konto på vores side. Dette kan gøres under kontoindstillingerne på siden, eller ved henvendelse på mail: frederikgaardsted@gmail.com

Yderligere spørgsmål

Hvis du har yderligere spørgsmål omkring brugerbetingelserne eller privatlivspolitikken kan du altid kontakte os på SinglePlanet via kontakt eller skrive til os: Anna Anchers Vej 71, 7500 Holstebro.

Sidst opdateret: 06-01-2019